Indkøber - Vilofarm
Søger du en alsidig indkøberrolle med en solid tradition for kvalitetsprodukter? Her får du mulighed for internationalt indkøb til en helt særlig kundegruppe indenfor hobbydyr.
Vilofarm er en betydelig leverandør af Farm Supply-produkter og varer til det professionelle, fritids- og hobbylandbrug i Skandinavien. Vores tætte relationer til dansk landbrug har været afgørende for vores succes og har gjort os til en pålidelig partner. Vilofarm er en del af Vilomix Group og Danish Agro-koncernen.
Vi er i en særdeles spændende vækst og søger en indkøber til at styrke vores team og fortsatte succes med vores attraktive webshopkoncept.
Din arbejdsplads vil være i Hobro, tæt på E45.
Dine opgaver
I denne rolle vil du få det primære ansvar for kategorien ’hobbydyr’ til både hobbylandbrug og retail-forhandlere. Du vil i høj grad kunne præge kategorien efter hvilket udviklingspotentiale, du ser på baggrund af kundernes behov og trends i markedet.
Du vil få en alsidig hverdag med et tæt samarbejde med salg og de øvrige indkøbere. Vi arbejder i det hele taget meget på tværs, så alle er godt med på, hvad der sker i virksomheden. Vi har en meget familiær stil, hvor vi hjælper hinanden og passer godt på vores fællesskab.
Dine primære opgaver:
- Vedligeholde og udvikle egen leverandørportefølje
- Gennemføre leverandørevaluering
- Indgå leverandøraftaler
- Opdatering om markedssituationen; priser, producenter, leverandører etc.
- Oprette og vedligeholde data og priser i økonomisystem samt PIM
- Deltage i relevante messer globalt og afsøge marked for nye leverandører
- Ansvarlig for, at leverandører lever op til eksterne/interne kvalitetskrav
- Opdatere salgsafdelingen omkring trends, priser etc.
- Deltage som fagspecialist i kundemøder efter behov
- Ansvarlig for opfølgning/afklaring på reklamationer
- Assistere indkøbsdirektøren
Dine kvalifikationer
- Erfaring med indkøb/salg af produkter eller foder til dyr
- Markedskendskab til hobbydyr er en stærk fordel
- Kendskab til produkter under foderstoflovgivningen er en fordel
- Erfaring med internationalt indkøb er et plus
- Arbejder ubesværet på engelsk
- Dansk og tysk er en stor fordel
Vi tilbyder
Et spændende job i en international koncern, hvor du har mulighed for at præge dit arbejdsområde og personlige udviklingsmuligheder. Vi arbejder med frihed under ansvar. Vi lægger vægt på et behageligt arbejdsmiljø med fokus på sparring, videndeling og samarbejde, og du vil naturligvis få en grundig oplæring i alle opgaver.
Yderligere information
Skulle du have yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Salgsdirektør Jan Sommer på +45 2149 9178 eller Rekrutteringspartner Lotte Christensen på +45 2724 7529.
Vi modtager meget gerne din ansøgning hurtigst muligt, idet vi løbende afholder samtaler.
Slater Consult er rekrutteringspartner på denne stilling.
- Company
- Vilofarm
- Locations
- Hobro, Danmark
About Slater Consult
Slater Consult is a professional recruitment & development agency specializing in both emerging and well-established Tech Industries.
We typically focus our efforts on the recruitment of sales, project and business development managers, and specialist positions.
Our processes are underpinned by an exhaustive work ethic that ensures the most fully prepared and most attractive candidate is available for your next position.
Indkøber - Vilofarm
Søger du en alsidig indkøberrolle med en solid tradition for kvalitetsprodukter? Her får du mulighed for internationalt indkøb til en helt særlig kundegruppe indenfor hobbydyr.
Loading application form